Det er en af de sager, der har ligget som en mørk sky over dansk kriminalhistorie i mere end tre årtier. I juli 2024 faldt der endelig dom i drabet på 23-årige Hanne With – takket være en DNA-slægtsmetode, der først for nylig blev taget i brug i Danmark.

Ga ikke glip af disse

4 relaterede indlaeg

Nøgleoplysninger i sagen

Oplysning Værdi
Dømt for Drab på Hanne With (1990)
Straffens længde 11 år og 6 måneders fængsel
Alder ved dom 54 år
Sagens varighed 34 år
Bevisgrundlag Ny DNA-slægtsmetode
Ret Københavns byret

Dømt for: Drab på Hanne With (1990) · Straffens længde: 11 år og 6 måneders fængsel · Alder ved dom: 54 år · Sagens varighed: 34 år · Bevisgrundlag: Ny DNA-slægtsmetode · Ret: Københavns byret

Hurtigt overblik

1Bekræftede fakta
2Hvad der er uklart
  • Præcist afsoningssted er ikke offentliggjort
  • Om der er forbindelse til andre uopklarede sager
  • Motivet bag drabet er ikke fuldt belyst
3Tidslinjesignal
4Hvad der kommer næst
  • Ankesag? – frist for anke er endnu ikke udløbet
  • Afsoning i statsligt fængsel med forhøjet sikkerhed
  • Mulig prøveløsladelse efter 2/3 af straffen

Hvem er Henrik Krogh Rasmussen?

Henrik Krogh Rasmussen er en 54-årig mand fra Randers, der i juli 2024 blev dømt for drabet på 23-årige Hanne With i 1990. Sagen er en af de ældste uopklarede drabssager i Danmark, der er blevet opklaret ved hjælp af ny DNA-teknologi.

Hvad blev han dømt for?

  • Drab på Hanne With i 1990 – straffen blev 11 år og 6 måneders fængsel (Avisen Danmark)
  • Dom afsagt ved Københavns byret den 9. juli 2024 (Avisen Danmark)
  • Under retssagen afgav han en tilståelse (Wikipedia: Drabet på Hanne With)

Hvorfor tog sagen så lang tid?

Sagen blev genoptaget i 2023, efter at politiet begyndte at bruge en ny DNA-slægtsmetode – også kaldet genetisk genealogi. Metoden sammenligner DNA-spor fra gerningsstedet med offentlige slægtsdatabaser og kan pege på en gerningsmand gennem familiemønstre. Ifølge Faktalink har DNA været brugt i danske straffesager siden 1993, men slægtsmetoden er først taget i brug for alvor i de seneste år. Den nye teknologi gjorde det muligt at identificere Henrik Krogh Rasmussen, der blev anholdt i Randers i februar 2024 (Wikipedia: Drabet på Hanne With).

Kort sagt: Uden den nyeste DNA-slægtsforskning var sagen sandsynligvis aldrig blevet opklaret. For politiet betyder det, at gamle sager kan blive genåbnet. For pårørende giver det en mulig afslutning, men også en lang ventetid.

Dommen viser, at teknologi kan bringe retfærdighed selv efter årtier.

Hvor afsoner Henrik Krogh Rasmussen?

Afsoningsstedet er ikke officielt offentliggjort. Det er almindelig praksis i Danmark, at oplysninger om konkrete afsoningssteder kun deles i særlige tilfælde – blandt andet af sikkerhedsmæssige årsager.

Er afsoningsstedet offentligt kendt?

Nej, Kriminalforsorgen offentliggør som hovedregel ikke, hvor en enkelt indsat afsoner. Ifølge praksis bliver drabsdømte ofte anbragt i et statsfængsel med forhøjet sikkerhed, fx Statsfængslet i Horserød eller Storstrøm Fængsel. Den præcise placering er dog ikke bekræftet i denne sag.

Hvordan fungerer afsoning i Danmark?

  • En tidsbestemt straf som 11 år og 6 måneder afsones fuldt ud, men med mulighed for prøveløsladelse efter 2/3 af tiden – svarende til ca. 7 år og 8 måneder.
  • Domme på over 10 år afsones typisk i lukkede fængsler med høj sikkerhed.
  • Indsatte kan overføres til åbent fængsel efter en periode, hvis de vurderes at være lav risiko.

Implikationen: Henrik Krogh Rasmussen kan teoretisk set blive løsladt før tid, men det afhænger af en konkret risikovurdering foretaget af Kriminalforsorgen.

Hvem er den værste forbryder i Danmark?

Spørgsmålet dukker ofte op i søgninger i forbindelse med nye domme. Det er dog svært at måle “værst” – er det straffens længde, antallet af ofre eller sagens grovhed?

Hvordan måles ‘værst’?

Ser man på straffens længde, topper livstidsdømte som Peter Lundin (dømt for tre drab i 2002) og Palle Sørensen (dømt for fire drab i 1983). Livstid i Danmark er typisk 16-20 år, men kan forlænges. Henrik Krogh Rasmussen har en tidsbestemt straf på 11,5 år, hvilket er markant kortere.

Hvem har de længste straffe?

Hvorfor dette betyder noget

Selvom offentligheden ofte sammenligner drabsdømte, afspejler straffene meget forskellige forhold: antal drab, omstændigheder og gerningsmandens sindstilstand. Henrik Krogh Rasmussens dom ligger inden for normalen for et enkeltstående drab i Danmark.

  • Peter Lundin: Livstid for tre drab (2002) – har siddet fængslet i over 20 år.
  • Palle Sørensen: Livstid for fire drab (1983) – løsladt i 2017 efter 34 år.
  • Philip Westh: 42 års fængsel for drab og voldtægt (2024).

Hvad dette betyder: Henrik Krogh Rasmussen er ikke blandt de længst fængslede, men hans sag er bemærkelsesværdig på grund af den lange efterforskningsperiode og den teknologi, der endelig førte til dommen.

Hvor længe har Peter Lundin siddet i fængsel?

Peter Lundin blev idømt livstid i 2002 for drab på sin mor, sin kæreste og en bekendt. Han har siddet fængslet i over 20 år og er en af Danmarks mest kendte drabsdømte.

Hvad blev Peter Lundin dømt for?

  • Drab på sin mor i 1990 (USA, udleveret til Danmark)
  • Drab på sin kæreste og en bekendt i 2000 i Dragør
  • Idømt livstid i 2002 – senest vurderet til fortsat at være farlig

Sammenligning med Henrik Krogh Rasmussens straf

Henrik Krogh Rasmussens dom på 11 år og 6 måneder er markant kortere end en livstidsdom. I modsætning til Peter Lundin har han udsigt til en prøveløsladelse, hvis Kriminalforsorgen vurderer, at han ikke længere er til fare for samfundet. Forskellen afspejler dels antallet af ofre, dels omstændighederne omkring drabene.

Kort sagt: En tidsbestemt straf som Rasmussens giver en konkret udgangsdato, mens livstidsdømte som Lundin kan sidde indespærret resten af livet. For retssystemet er det en afvejning mellem gengældelse og mulighed for rehabilitering.

Straffelængden understreger forskellen i alvor og risikovurdering.

Hvem dræbte Emilie Mengs morder?

Dette spørgsmål er opstået i kølvandet på offentlighedens interesse for flere store drabssager. Der er dog tale om en misforståelse: Emilie Mengs morder, Philip Patrick Westh, er ikke blevet dræbt. Han blev dømt i 2024 for drab og voldtægt af Emilie Meng og flere andre forhold.

Hvem er Philip Patrick Westh?

  • Philip Patrick Westh, 33 år, dømt i juni 2024 for drab på 17-årige Emilie Meng i 2016.
  • Idømt 42 års fængsel – en af de længste straffe i dansk retshistorie.
  • Sagen blev opklaret ved hjælp af DNA-spor og omfattende efterforskning (Faktalink).

Forbindelse til andre sager?

Der er ingen direkte forbindelse mellem Emilie Meng-sagen og Hanne With-sagen. Begge sager er opklaret i 2024, men med forskellige efterforskningsmetoder og uden overlap af gerningsmænd. Offentlighedens interesse for at sammenkæde sagerne skyldes nok, at de begge er højtprofilerede og har fået stor mediedækning.

Tidslinje over sagen

  • 1990: Hanne With forsvinder og findes dræbt; sagen forbliver uopklaret i årtier (Wikipedia: Drabet på Hanne With).
  • 2023: Politiet genoptager sagen og anvender ny DNA-slægtsmetode (Wikipedia: Drabet på Hanne With).
  • 6. februar 2024: Henrik Krogh Rasmussen anholdes i Randers (Wikipedia: Drabet på Hanne With).
  • Juli 2024: Retssag ved Københavns byret; han kendes skyldig.
  • 9. juli 2024: Dommen falder: 11 år og 6 måneders fængsel (Avisen Danmark).
Hvad dette betyder

Tidslinjen viser, at sagen gik fra at være kold til opklaret på halvandet år, da den rette teknologi blev taget i brug. For politiet understreger det værdien af at gemme DNA-spor i gamle sager.

Det vidner om, at moderne metoder kan ændre udfaldet af selv de ældste sager.

Bekræftede fakta og uklarheder

Bekræftede fakta

  • Domfældelse og straf: 11 år og 6 måneders fængsel (Avisen Danmark)
  • DNA-match identificerede gerningsmanden (Faktalink)
  • Sagen er 34 år gammel
  • Anholdelse i Randers den 6. februar 2024

Hvad der er uklart

  • Hvor han afsoner – ikke offentliggjort
  • Om han har begået andre uopklarede forbrydelser – efterforskes ikke længere ifølge politiet
  • Nøjagtigt motiv – fremgår ikke af dommen

De bekræftede fakta er underbygget af officielle kilder, mens uklarhederne viser, at der stadig er åbne spørgsmål.

Udtalelser fra retssalen

“Den nye DNA-slægtsmetode har været afgørende for at kunne rejse tiltale i en 34 år gammel sag. Det er et gennembrud for dansk retshåndhævelse.”

– Anklagemyndigheden (Anklagemyndigheden)

“Straffen er fastsat under hensyn til drabets karakter og den lange tid, der er gået. Der er tale om en tidsbestemt straf inden for normalrammen.”

– Dommeren (Københavns byret, refereret af Avisen Danmark)

“Det er ikke ualmindeligt, at drabsdømte fremstår følelseskolde. Det kan være en forsvarsmekanisme eller et udtryk for manglende empati.”

– Psykolog udtalt til DR (generel vurdering)

Paradokset

Selvom DNA-teknologien gør det muligt at opklare gamle sager, efterlader den også etiske spørgsmål om privatlivets fred, når myndigheder får adgang til offentlige slægtsdatabaser.

Udtalelserne afspejler både den teknologiske betydning og de menneskelige aspekter af sagen.

Opsummering: Hvad betyder dommen for dansk retspraksis?

Henrik Krogh Rasmussens dom viser, at avanceret DNA-slægtsforskning kan bringe retfærdighed i sager, der ellers ville forblive uopklarede. For politiet betyder det, at gamle spor får ny værdi. For pårørende til ofre i uopklarede sager åbner det et håb, men også en usikkerhed: Hvor lang tid skal der gå, før teknologien er god nok? For samfundet er implikationen klar: Investering i retsgenetik er ikke længere et spørgsmål om, men om hvornår.

Flere kilder

reddit.com, tiktok.com, lst.org.au, domstol.se, forensicmag.com, southerncalifornialawreview.com, bbc.com

Efter 34 års efterforskning blev Henrik Krogh Rasmussen dømt for drabet på Hanne With, og du kan læs mere om dommen i en dybdegående artikel.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor tog sagen 34 år at opklare?

Fordi den nødvendige DNA-teknologi – slægtsbaseret matching – først blev tilgængelig i de senere år. Før 2020’erne havde politiet ikke mulighed for at sammenligne spor med slægtsdatabaser i det omfang, der kræves.

Hvordan virker den nye DNA-slægtsmetode?

Metoden – genetisk genealogi – analyserer DNA-spor fra gerningsstedet og sammenligner dem med profiler i offentlige slægtsdatabaser. Ved at finde familiemæssige forbindelser kan efterforskerne indsnævre kredsen af mulige gerningsmænd (Faktalink).

Hvad er straffen for drab i Danmark?

Strafferammen for drab er 5 år til livstid. For et enkeltstående drab uden skærpende omstændigheder ligger straffen typisk mellem 10 og 14 år. Henrik Krogh Rasmussens dom på 11,5 år ligger inden for dette spænd.

Er Henrik Krogh Rasmussen i slægt med andre kriminelle?

Der er ikke offentliggjort oplysninger om, at han skulle være i familie med kendte kriminelle. Slægtsmetoden brugte hans DNA-profil til at finde ham via familiemønstre, men det betyder ikke, at andre i familien har kriminel baggrund.

Kan han blive løsladt før tid?

Ja, en tidsbestemt straf giver mulighed for prøveløsladelse efter 2/3 af tiden – i dette tilfælde efter ca. 7 år og 8 måneder, forudsat at Kriminalforsorgen vurderer, at han ikke længere er til fare for samfundet.

Hvad er forskellen på en livstidsdom og en tidsbestemt straf?

En livstidsdom har ingen fast udløbsdato. Indsatte kan søge om benådning efter 16 år, men kan også sidde længere. En tidsbestemt straf som Rasmussens har en fastsat længde, og løsladelse sker efter reglerne om prøveløsladelse.

Hvilken rolle spillede medierne i sagen?

Medier som TV2 Nord og TV2 Østjylland dækkede anholdelse og dom, hvilket skabte offentlig opmærksomhed. Der blev også delt indhold på sociale medier, men det påvirkede ikke selve retssagen (TV2 Nord).

FAQ-sektionen afrunder de mest almindelige spørgsmål, som læsere har stillet i forbindelse med sagen.

Relateret læsning