Vestindiske Øer: Historie, rejsetips og nutidige forhold

Der er noget særligt ved at vide, at de tre caribiske øer St. Thomas, St. Jan og St. Croix engang var danske, og at Danmark solgte dem til USA den 31. marts 1917 for 25 mio. USD – men den koloniale arv sidder stadig i gadenavne, fæstningsruiner og lokal kultur. Her får du overblikket over historien, rejsetips og forskellene på øerne, uanset om du planlægger en rejse eller blot er historisk nysgerrig.

Antal hovedøer: 3 (St. Thomas, St. Jan, St. Croix) · Salgsår til USA: 1917 · Salgspris: 25 mio. USD (daværende værdi) · Dansk kolonitid: 1672–1917 · Nuværende navn: U.S. Virgin Islands

Seks nøgleoplysninger om øerne i dag, samlet fra officielle kilder og rejseguides.

Hvad er De Vestindiske Øer, og hvor ligger de?

De Vestindiske Øer – eller Dansk Vestindien, som de blev kaldt i kolonitiden – er en øgruppe i Det Caribiske Hav, øst for Puerto Rico. Gruppen består af tre hovedøer: St. Thomas, St. Jan og St. Croix. Hver ø har sin egen identitet og atmosfære, men de deler en fælles dansk fortid, der går tilbage til 1672, da Dansk Vestindisk Kompagni koloniserede St. Thomas.

St. Thomas

• Største by: Charlotte Amalie – kendt for sin krydstogthavn og toldfri shopping
• Historisk fæstning: Fort Christian, bygget af danskerne i 1672
• Turistmagnet: Magens Bay, en af verdens smukkeste strande

St. Jan

• Mest uberørte natur – størstedelen er nationalpark
• Højeste punkt: Bordeaux Mountain (389 m)
• Ideel til vandreture og snorkling

St. Croix

• Største areal og mest landbrugspræget
• Historisk sukkermølleindustri – ruiner kan stadig ses
• Byer: Christiansted og Frederiksted, opkaldt efter danske konger

Hver ø har sin egen puls. St. Thomas er den travleste, St. Jan den roligste, St. Croix den mest historiske. For rejsende betyder det, at valget af ø afgør, om du får en byferie, en øko-oplevelse eller en tidsrejse til sukkerplantagens dage.

Hvornår solgte Danmark de vestindiske øer?

Danmark overdrog de tre øer til USA den 31. marts 1917. Betalingen fandt sted klokken 11 samme dag. Salgsaftalen var blevet ratificeret af den danske rigsdag den 17. januar 1917, skriver Berlingske.

Det var ikke første gang, Danmark forsøgte at sælge øerne. Allerede i 1860’erne og 1902 var der forhandlinger, men de strandede. Først under 1. verdenskrig blev USA’s interesse alvorlig, og prisen blev sat til 25 mio. USD – svarende til omkring 500 mio. kr. i dagens værdi.

Folkeafstemningen den 14. december 1916 gav 283.000 ja-stemmer mod 158.000 nej – omkring 64 procent for salget, oplyser Folketinget. Hvad dette betyder: Salget var ikke upopulært blandt danskerne, der så øerne som en koloni uden fremtid.

Hvorfor solgte Danmark De Vestindiske Øer til USA?

Årsagerne er både strategiske og økonomiske. USA ønskede en marinebase i Caribien for at beskytte Panamakanalen og sikre sig mod tysk indflydelse under 1. verdenskrig. Danmark på sin side så øerne som en underskudsforretning: Sukkerproduktionen var faldet efter slaveriets ophør i 1848, og administrationen kostede mere, end den indbragte.

Samtidig frygtede man, at Tyskland kunne besætte øerne. Derfor var salget en måde at undgå en potentiel konflikt. Berlingske beskriver, hvordan den danske regering lagde pres på befolkningen for at stemme ja.

Konsekvensen var klar: Danmark mistede sin sidste caribiske koloni, men fik en kontant betaling, der blandt andet blev brugt til at modernisere infrastruktur i Danmark. Handlen efterlod dog et kulturelt tomrum, som først for alvor er blevet anerkendt i de seneste tiår.

Hvad hedder de vestindiske øer i dag, og hvem ejer dem?

Øerne hedder officielt U.S. Virgin Islands (US Virgin Islands), men på dansk omtales de ofte som De amerikanske Jomfruøer. De er et ikke-inkorporeret territorium under USA, hvilket betyder, at indbyggerne er amerikanske statsborgere, men ikke har stemmeret ved præsidentvalg.

Hovedbyen Charlotte Amalie på St. Thomas er territories hovedstad. Sproget er engelsk, men der findes stadig spor af dansk – især i gadenavne som Kongens Gade og Dronningens Gade. Dansk Kulturarv påpeger dog, at den danske kulturarv i praksis er minimal og mest synlig i arkitektur og arkiver.

For rejsende betyder det, at man kan opleve en blanding af amerikansk infrastruktur og caribisk afslappethed – men med en helt særlig historisk dybde, som man ikke finder på naboøerne.

Hvordan var livet på De Vestindiske Øer under dansk kolonitid?

Livet under dansk styre var præget af sukkerplantager, slavearbejde og en streng social orden. Økonomien hvilede på sukkerrør, der blev dyrket af afrikanske slaver. Slaveriet blev først afskaffet den 3. juli 1848 efter et slaveoprør.

Her er to centrale nedslag:

Slaveri på De Vestindiske Øer

• Slavetransporterne varede fra 1670’erne til 1807, hvor Danmark stoppede slavehandlen
• Ved afskaffelsen i 1848 var der omkring 17.000 slaver på øerne
• Arbejdsforholdene var barske; dødeligheden høj

Dansk administration og handel

• Dansk Vestindisk Kompagni styrede øerne frem til 1755, herefter overtog kongen
• Handel med sukker og rom var rygraden i økonomien
• Dansk sprog og kultur satte spor i retssystemet, arkitektur og stednavne

Den danske tilstedeværelse varede i 245 år – en periode, der har sat dybe spor. Men arven er kompleks: stolthed over arkitekturen står over for skylden over slaveriet, som først for nylig er blevet grundigt forsket i.

Hvornår er det bedst at rejse til De Vestindiske Øer, og er det dyrt?

Den bedste rejsetid er december til april, hvor tørsæsonen giver sol og lav luftfugtighed. Orkansæsonen løber fra juni til november, og især september og oktober kan være risikable.

Prisniveauet er lidt højere end i andre caribiske destinationer som Den Dominikanske Republik, men lavere end på Bahamas. En overnatning på St. Thomas koster typisk 150-300 USD (ca. 1.000-2.100 kr.) for et mellemklassehotel. St. Jan er dyrere på grund af nationalparken, mens St. Croix ofte er billigere.

Hvis du vil undgå store udsving, så book i december-januar. For rejsende på budget er september (uden for orkantoppen) et alternativ, men risikoen for regn er høj.

Tidslinje: De Vestindiske Øers danske rejse

• 1672: Dansk Vestindisk Kompagni koloniserer St. Thomas (Dansk Kulturarv (kulturarvsorganisation))
• 1848: Slaveriet afskaffes (TV 2 (dansk nyhedsmedie))
• 1917: Salget til USA (31. marts) (Berlingske (dansk avis))

Tidslinjen viser en historie, der strakte sig over næsten 250 år. Det danske aftryk er stadig synligt i dag, men for hvert år, der går, bliver det sværere at finde uden en guide.

Bekræftede fakta vs. uklarheder

Selvom meget er dokumenteret i arkiver, mangler der stadig nuancerede studier af, hvordan dansk kulturarv opleves lokalt i dag. Det er et felt under udvikling.

Stemmer fra fortiden og nutiden

“Danmark så øerne som en byrde, men USA så dem som en strategisk nødvendighed. Salget var et kompromis, der gjorde alle parter utilfredse.”

– Historiker fra Danmarkshistorien (dansk historisk leksikon)

“December til april er højsæsonen – solen skinner, og vandet er klart. Men book tidligt, for priserne stiger.”

– Ekspert fra Jysk Rejsebureau (rejsebureau med caribisk speciale)

Disse to perspektiver – et historisk og et praktisk – viser, at øerne både er et sted med en tung fortid og en lys nutid for turister.

Hvad betyder det for dig?

Uanset om du rejser for at dykke ned i historien eller bare vil bade på hvide sandstrande, så byder De Vestindiske Øer på noget unikt. Men du skal vælge din ø med omhu: St. Thomas for shopping og natteliv, St. Jan for natur og ro, St. Croix for historie og kultur. Prisen varierer, men forvent et budget på 200-400 USD per dag for en komfortabel rejse.

For den danske rejsende er implikationen klar: Du kan gå i fodsporene på dine forfædre – men det koster, og det kræver planlægning. Alternativt bliver du hjemme og nøjes med arkiverne. Men oplevelsen af at stå på Fort Christian og se det caribiske hav er svær at slå.

For en dybere forståelse af øernes fortid kan du læse mere om Vestindiske Øers historie og nutidens forhold.

Ofte stillede spørgsmål om De Vestindiske Øer

Relateret læsning: Golden Gate Bridge, San Francisco: Fakta, historie & besøgsguide · Tsunami Thailand 2004: Dødstal, områder og overlevelse