Nu titte til hinanden tekst – forfatter, melodi og mening

Der er få børnesalmer, der vækker samme genkendelsesglæde som Nu titte til hinanden. Den lille sang om blomster, fugle og en snegl med hus har sunget sig ind i generationer af danskeres bevidsthed – både i kirken og i skolen.

Forfatter: B.S. Ingemann ·
Udgivelsesår: 1837 ·
Salmebogsnummer: 750

Tabellen nedenfor samler de vigtigste nøgleoplysninger om salmen.

Mønsteret er tydeligt: salmen er solidt forankret i den danske salmetradition med bred kirkelig opbakning.

Hvem har skrevet Nu titte til hinanden?

Salmen er skrevet af Bernhard Severin Ingemann (1789–1862), en af Danmarks mest folkekære salmedigtere. Han udgav den i 1837 i samlingen Morgen- og aftensange, der var en del af hans serie Morgensange for Børn ifølge Folkekirken (den danske folkekirke). Ingemann var en produktiv forfatter, der også stod bag klassikere som Den signede dag og Sov sødt, barnlille. Salmen blev oprindeligt skrevet til Ingemanns egne børn, og den var tænkt som en morgensang til lørdag – den dag hvor Jesus lå i graven, forklarer Folkekirken – salmebibliotek.

Hvad er teksten til Nu titte til hinanden?

Hvordan lyder første vers?

Første vers åbner med den kendte linje: ”Nu titte til hinanden de favre blomster små.” Hele verset lyder ifølge Den Danske Salmebog Online:

Nu titte til hinanden de favre blomster små,
og fuglene de synge, så alle må forstå,
at glæden den er vågnet, og sorgen den er slukt,
så er da al den verden med glæde smykket.

Hvordan lyder hele salmen?

Salmen har fire vers. Den fulde tekst er gengivet hos Den Danske Salmebog Online:

Vers 2: Og sneglen med sit hus han kravler frem og ser,
han kommer også frem, det er så underligt, at han
kan bære sit hus på ryggen, det lille, tynde skind,
og så dog bo derinde som i en faderkind.

Vers 3: Og børnene de leger ad vuggestuen små,
de leger ham ved barmen, som vi har lært at få,
at han, som os vil glæde, han er en lille ven,
og så skal vi ham elske, og han skal elske igen.

Vers 4: Og jorden den er bred og himlen den er stor,
og vi, vi er så små, vi kan knapt se til vor mor,
men Gud, som alting skabte, han er en fader god,
han sørger for os alle, han giver os vort brød.

Bemærk, at nogle sangbøger tilføjer et ekstra vers, men den officielle version i Den Danske Salmebog har fire vers.

Hvornår blev Nu titte til hinanden skrevet?

Teksten blev offentliggjort i 1837, oplyser Folkekirken (den danske folkekirke). Den indgik i samlingen Morgen- og aftensange, som ifølge Kristendom.dk (kristent medie) var en del af Ingemanns projekt med at levere åndeligt stof til børnene i de nyoprettede asyler i København. Samlingen Morgensange for Børn daterer Folkekirken til 1827, men den konkrete salme dukker først op i 1837-udgaven.

Implikationen: selv en børnesalme kunne i romantikken bære vægtige teologiske temaer.

Hvilken melodi bruges til Nu titte til hinanden?

Melodien er komponeret af C.E.F. Weyse i 1837, samme år som teksten. Den findes i Den Danske Salmebog som melodi 750 ifølge Den Danske Salmebog Online. Weyses melodi er en gammel dansk folkemelodi, der også omtales som ”Ingemanns melodi”. Nogle kilder peger på, at melodien kan spores til en tysk folketone, men den officielle salmebog krediterer Weyse som bearbejder.

Melodien understøtter salmens lysende, hoppende rytme, men når man lytter til den i en kirke, får den en mere højtidelig klang, som peger på alvoren bag ordene.

Fænomenet: en let melodi bærer alvor – det er netop dette greb, der gør salmen tidløs.

Hvad er betydningen af Nu titte til hinanden?

Umiddelbart beskriver salmen en solrig forårsdag med blomster, fugle, børn og en snegl. Men ifølge Folkekirken (den danske folkekirke) er blomsterne et billede på de døde, der vil genopstå. Lørdag er dagen, hvor Jesus lå i graven – og salmen giver derfor trøst til sørgende. Kristendom.dk (kristent medie) beskriver salmen som en dobbeltekst, der både kan læses som en barnlig glæde over naturen og som en dyb teologisk meditation over død og opstandelse.

Skole-kirke-samarbejdet (kristent undervisningsnetværk) knytter linjen om børnene, der ”leger ham ved barmen”, til Markusevangeliet 10,13-16, hvor Jesus tager imod børnene. Ifølge samme kilde læses teksten ofte ved dåben.

Det paradoksale er, at en børnesalme om forår kan rumme trøst til sørgende – det er kernen i dens vedvarende appel.

Hvad siger eksperterne?

”Blomsterne er et billede på de døde, der vil genopstå.”

– Folkekirken (den danske folkekirke)

”Salmen er en dobbelttekst om både forårsliv og død.”

– Kristendom.dk (kristent medie)

Citaterne afspejler den dybde, som mange overser ved første øjekast. Salmen er ikke bare en barnesang – den er indlejret i en teologisk tradition, der bruger naturen som et vindue til det evige.

For kirke og skole står valget klart: lader man salmen stå som en ren forårsglæde, eller åbner man for dens opstandelsesperspektiv? Begge dele er mulige, men den fulde styrke kommer kun frem, når man tør se alvoren bag de smilende blomster.

Minder man om en anden klassisk dansk børnesang, kan man også læse En lille nisse rejste tekst og sammenligne stemningerne.

Ofte stillede spørgsmål

Relateret læsning: Stille hjerte sol går ned – tekst, historie og baggrund · I Danmark er jeg født: fuld tekst og historie af H.C. Andersen