Arne Haugen Sørensen – dansk maler og kirkekunstner

De fleste danskere har siddet i en kirkebænk og set på et alterbillede uden at kende kunstneren bag – Arne Haugen Sørensen er netop sådan en kunstner: siden 1980’erne har han ifølge Folkekirken udsmykket mere end 25 danske kirker med alterbilleder, glasmosaikker og skulpturer. Bag den stille tilstedeværelse ligger en historie om en autodidakt kunstner, en kendt bror og et museum i Vestjylland.

Født: 27. april 1932 i København ·
Erhverv: Maler og grafiker ·
Uddannelse: Autodidakt ·
Debut: 1953 på Kunstnernes Efterårsudstilling ·
Ægtefælle: Dorthe Steenbuch Krabbe (keramiker) ·
Museum: Arne Haugen Sørensen Museum i Vestjylland

Syv nøgleoplysninger om Arne Haugen Sørensen, ét mønster: En kunstner, der gik fra at være autodidakt debutant i 1953 til at blive fast inventar i danske kirker fra 1980’erne og frem.

Oplysningerne bygger på Dansk Biografisk Leksikon, Folkekirken og Arne Haugen Sørensen.

Hvor bor Arne Haugen Sørensen?

Arne Haugen Sørensens nuværende bopæl er ikke offentligt kendt. Det, der er dokumenteret, er, at han slog sig ned i Spanien i 1981 og fik sin første kirkeopgave i 1983 (Kristeligt Dagblad).

Hans stærkeste danske tilknytning er i dag Arne Haugen Sørensen Museum i Videbæk, som åbnede i 2017 (Arne Haugen Sørensen Museum). Kirkeopgaverne har ifølge Dansk Biografisk Leksikon fulgt ham fra 1984 til 2010 med værker i blandt andet Kolding, Dalbyneder, Herning og Humlum.

Pointen er, at man ikke behøver at bo i Danmark for at præge dansk kirkekunst – opgaverne har fundet vej til kunstneren, uanset hvor han har haft base.

Hvor mange børn har Arne Haugen Sørensen?

Det korte svar: Det ved vi ikke. Ingen af de offentligt tilgængelige kilder, vi har gennemgået – hverken Dansk Biografisk Leksikon, AarhusWiki eller kunstnerens egen side – oplyser antallet af børn.

Det er i sig selv en pointe: Der findes omfattende dokumentation af Arne Haugen Sørensens værker, men næsten ingen offentlig viden om privatlivet. Tavsheden om børnene er dermed en del af et større mønster, hvor kunstneren lader værkerne tale.

Hvem var Arne Haugen Sørensens bror?

Arne Haugen Sørensens bror var Jørgen Haugen Sørensen, en kendt dansk billedhugger (Dansk Biografisk Leksikon). Hvor Arne arbejdede med maleri, grafik og kirkekunst, arbejdede Jørgen i skulpturens form.

For den, der vil forstå Arne Haugen Sørensens position, er broderen et vigtigt referencepunkt: Jørgen Haugen Sørensen er den af de to, hvis navn oftest nævnes i kunstdebatten, mens Arnes værker i højere grad findes i de danske kirker.

Hvad kendetegner Arne Haugen Sørensens kirkekunst?

Siden 1980’erne er Arne Haugen Sørensen af kunstnerens egen side blevet beskrevet som en af Danmarks mest produktive religiøse kunstnere. Den samme side oplyser, at han har dekoreret mere end 25 kirker med værker i maleri, fresco, glasmosaik, keramik og skulptur.

Også AarhusWiki beskriver ham som en dansk kunstner, der er særlig kendt for kirkekunst og udsmykninger. Folkekirken fremhæver især de motiver, der går igen i hans værker:

• Isaks ofring
• Den sidste nadver
• Korsfæstelsen
• Opstandelsen
• Emmausmåltidet
• Vandringsmanden

Motivlisten bygger på Folkekirkens beskrivelse af hans kirkekunst. Dansk Biografisk Leksikon dokumenterer desuden konkrete værker: glasmosaikruder til Immanuelskirken i Kolding (1984), altertavle til Dalbyneder Kirke (1993), altertavle til Herning Valgmenighedskirke (2004) og alterbillede til Humlum Kirke (2010).

Mønsteret er tydeligt: Arne Haugen Sørensen har gennem årtier bearbejdet de samme bibelske motiver i et bredt spektrum af materialer, hvilket gør hans kirkekunst til en samlet fortælling om troens kernescener.

Hvor kan man opleve Arne Haugen Sørensens værker?

Det mest direkte svar er Arne Haugen Sørensen Museum i Videbæk i Vestjylland. Museet åbnede i 2017 og viser værker fra 1968 til 2023 (Arne Haugen Sørensen Museum).

Museet er beskrevet som et intimt møde mellem kunstner og publikum. Her kan man følge et helt kunstnerskab fra de tidlige værker i 1968 til de seneste fra 2023 – en sjælden mulighed for at se udviklingen samlet i ét rum.

Værkerne findes også i de dokumenterede kirker: Immanuelskirken i Kolding, Dalbyneder Kirke, Herning Valgmenighedskirke og Humlum Kirke.

For samlere er der en tredje vej: grafiske værker og litografier formidles via Haugen Galleri, knyttet til kunstnerens egen side (Arne Haugen Sørensen).

Tidslinje: Fra debut til museum

I fem nedslag bliver mønsteret tydeligt: En autodidakt kunstner, der debuterede i 1953, men først for alvor fandt sit kirkelige udtryk omkring 1980’erne – og siden fik et museum i Videbæk.

Det bemærkelsesværdige er, hvor sent kirkeopgaverne kommer i billedet: først omkring kunstnerens 50-årsdag begynder den del af karrieren, der siden er blevet hans vigtigste aftryk. For kirkeinteresserede betyder det, at hovedparten af hans værker er skabt over en periode på omkring 40 år.

Bekræftede fakta og uklarheder

Kildebilledet om Arne Haugen Sørensen er skævt: Der er god dokumentation af værker og kirkeopgaver, mens privatlivet er næsten usynligt. Her er status fordelt på to lister.

Det centrale for læseren er, at det meste af det, der kan siges med sikkerhed om Arne Haugen Sørensen, handler om hans arbejde. Privatlivet forbliver i vid udstrækning et hul i den offentlige fortælling.

Stemmer om Arne Haugen Sørensen

“Isaks ofring, den sidste nadver, korsfæstelsen, opstandelsen, emmausmåltidet og vandringsmanden er blandt de motiver, der går igen i hans kirkekunst.”

— Folkekirken om Arne Haugen Sørensens motivverden

“Han malede sig ud af en hård barndom og ind i adskillige danske kirker.”

— Kristeligt Dagblad, artikeloverskriften fra et portræt af kunstneren

“Museet i Videbæk viser værker fra 1968 til 2023 og er skabt som et intimt møde mellem kunstner og publikum.”

— Arne Haugen Sørensen Museum

Fælles for kilderne er, at de beskriver en kunstner, hvis værker er mere kendte end navnet. Det gør både kirkekunsten og museet i Videbæk til en væsentlig del af dansk kulturarv.

Det væsentlige at tage med

Arne Haugen Sørensen er et eksempel på en kunstner, som de fleste danskere har set – men færre kan placere. Hans kirkekunst dækker mere end 25 kirker, og i Videbæk findes et helt museum for hans arbejde. For kirkegængere og kunstsamlere er konsekvensen klar: enten opsøger man værkerne i kirkerne eller på museet i Vestjylland, eller også går man glip af en af de mest produktive religiøse kunstnere i dansk kirkekunst.

Relateret læsning

• Rasmus Eckhardt: bekræftede kilder og udstillinger
• Amalie Skram – naturalistisk forfatter og biografi

Ofte stillede spørgsmål