Dinner for Schmucks: Hvorfor er den så dårlig? Anmeldelse

Fra fransk farce til Hollywood-komedie

Dinner for Schmucks er en remake af Le Dîner de Cons fra 1998, instrueret af Francis Veber. Originalen, hvis titel direkte oversat betyder “Middag med idioter”, blev en kulturinstitution i Frankrig og er et af landets mest ikoniske komedieværker. Den er så indlejret i den franske bevidsthed, at selve udtrykket “un dîner de cons” er blevet en del af hverdagssproget for en pinlig middag med ufrivillige gæster.

Hvad er Dinner for Schmucks baseret på?

Dinner for Schmucks bygger direkte på Le Dîner de Cons fra 1998, der blev skrevet og instrueret af Francis Veber. Originalen er en stramt komponeret 80-minutters farce, og den amerikanske version følger samme grundpræmis: En række velhavende værter inviterer hinanden til middag, hvor den gæst, der medbringer den største idiot, vinder.

Hvad betyder “dinner for schmucks”?

“Schmuck” er jiddisch og betyder en nar eller en person, der er let at narre. Titlen leger med begrebet om en middag, hvor man medbringer en “nar” som underholdning – præcis som den franske originaltitel Le Dîner de Cons betyder “Middag med idioter”.

Ifølge NPR (en førende amerikansk public radio-station) adskiller originalen sig markant fra remaken: Le Dîner de Cons er en stramt komponeret 80-minutters farce, mens Dinner for Schmucks er næsten en halv time længere. Den ekstra tid bruger Hollywood-filmen på at udvide plottet og tilføje flere karakterer – ofte på bekostning af den franske films elegante minimalisme.

Plottet: En aften med idioter

Handlingen i Dinner for Schmucks følger Tim Conrad, en ambitiøs finansmand, der bliver inviteret til sin chefs årlige middag, hvor hver gæst skal medbringe den største idiot, de kan finde. Da Tim møder Barry Speck, en IRS-medarbejder med en besynderlig hobby med at lave dioramaer af udstoppede mus, ser han sin chance. Barry er den perfekte kandidat – indtil han begynder at ødelægge Tims liv på spektakulær vis.

The Script Lab (en specialiseret manuskript- og filmanalyseplatform) beskrev plottet som en arbejdspladsfarce, hvor en chefens “Dinner for Winners” kræver, at ansatte medbringer en “idiot” til middag. Backstage (en branchepublikation for skuespillere) fremhævede dog en vigtig detalje: I modsætning til i originalen er Tim i remaken ikke selv klar over, at han er ved at blive en del af et moralsk forkasteligt ritual. Han tror, at middagen er en ære, ikke en fornedrelse – en ændring, der gør ham til en mere sympatisk, men også mindre kompleks figur.

JoBlo (en etableret filmnyheds- og anmeldelsesside) identificerede Barry som en IRS-medarbejder og Tim som en ung lederkandidat, der forsøger at få en forfremmelse. Denne dynamik – mellem den normale, karrierefokuserede Tim og den excentriske, socialt uintelligente Barry – er filmens motor, men den kører på tomgang, fordi vi aldrig rigtig tror på, at Barry er så dum, som filmen påstår.

Box office: En moderat succes med store forventninger

Box office-tallene fortæller historien om en film, der hverken blev en blockbuster eller en flop – men som skuffede begge steder.

Var Dinner for Schmucks en billetsucces?

Ja og nej. Med et budget på 69 millioner dollars og en global indtjening på 86,9 millioner dollars var filmen teknisk set profitabel. Den levede dog ikke op til de forventninger, man normalt har til en stjernespækket Hollywood-komedie, og både kritikere og publikum forlod biografen uden den store begejstring.

Dinner for Schmucks havde en åbningsweekend i USA og Canada på 23.527.839 dollars den 1. august 2010 ifølge Box Office Mojo. Det var en respektabel start for en komedie med stjerner som Steve Carell og Paul Rudd, men ikke en blockbuster-åbning. Filmen endte med at indtjene 86,9 millioner dollars globalt – et tal, der ligger under mange forventninger for en film med denne stjernebesætning og et budget på 69 millioner dollars.

Til sammenligning havde Jay Roachs tidligere komedier som Austin Powers-serien og Mød forældrene tjent væsentligt mere. Den moderate indtjening antyder, at publikum – ligesom kritikerne – var lunken over for konceptet. Box Office Mojo (en førende industri-database for billetindtjening) bekræfter, at filmen aldrig formåede at skabe den hype, der typisk følger en stor Hollywood-komedie med Carell i hovedrollen.

Kritikernes dom: Hård modtagelse

Hvorfor er Dinner for Schmucks så dårlig?

Kritikerne pegede især på tre gennemgående problemer: Manuskriptet er for langt og ujævnt, humoren erstatter originalens dialogdrevne satire med slapstick, og Steve Carells Barry er gjort for åbenlyst “dum” i forhold til originalens naive og godhjertede François Pignon.

Rotten Tomatoes (en førende amerikansk anmeldelsesaggregator) giver filmen 23 % baseret på kritikernes vurderinger. IMDb’s brugerbedømmelse på 5,8/10 fortæller samme historie: Hverken professionelle anmeldere eller almindelige biografgængere var imponerede.

CBC (Canadas nationale public service-broadcaster) beskrev Dinner for Schmucks som en film, der ikke helt lever op til sin franske inspirationskilde. Washington Examiner (en amerikansk konservativ avis) kaldte den for en “farce, der går galt” og påpegede, at den mangler originalens stramme timing og skarpe satire. Phil on Film (en uafhængig filmblog med dedikeret læserskare) konkluderede, at filmen lider under en forudsigelig Hollywood-formel.

En gennemgående kritik var, at Steve Carells karakter Barry er for usympatisk og for åbenlyst “dum” i forhold til originalens François Pignon, som var naiv og godhjertet snarere end direkte uintelligent. Denne ændring gør filmen mindre nuanceret og mere afhængig af fysisk komik og pinlige situationer frem for dialogdrevet humor.

Slutsats: Kritikernes dom afslører en fundamental misforståelse i remaken: originalens humor kom fra karakterernes selvbedrag og manglende selvindsigt, mens Dinner for Schmucks reducerede det hele til en række pinlige scener. Den intellektuelle satire blev erstattet med billig slapstick – og publikum kunne mærke forskellen.

Specifikationer og tekniske detaljer

Er Dinner for Schmucks upassende?

Filmen har en PG-13-aldersmærkning ifølge IMDb, hvilket i USA betyder, at forældre bør være opmærksomme. Den indeholder seksuelle hentydninger og en del vulgært sprog, men ingen direkte vold eller sex. For de fleste teenagere er den harmløs, men tonen er mere barnlig end originalens skarpere bid.

Dinner for Schmucks er struktureret som en klassisk Hollywood-komedie med en tydelig treakters opbygning, hvor introduktionen af Barry og hans ødelæggende adfærd udgør filmens anden akt. Produktionsdesignet af Michael Corenblith skaber en kontrast mellem Tims sterile, minimalistiske lejlighed og Barrys kaotiske, fyldte hjem – en visuel understregning af de to karakterers forskellige verdener.

Slutsats: Teknisk set er filmen kompetent produceret – Roach er en rutineret instruktør, og fotograferingen er poleret. Men al håndværk i verden kan ikke redde et manuskript, der mangler originalens skarpe pen og præcise karaktertegning.

Dinner for Schmucks vs. Le Dîner de Cons

Forskellen mellem de to film er ikke kun sprog og skuespillere – det er en forskel i tilgang til selve komedien. Originalen er en kammerspil-lignende farce, hvor størstedelen af handlingen foregår i en lejlighed, og hvor humoren opstår i dialogen mellem to mænd, der misforstår hinanden på alle niveauer. Remaken udvider historien med flere locations og bihistorier – blandt andet en subplot om Tims kolleger, der konkurrerer om at finde den “største idiot”.

Ifølge NPR (en førende amerikansk public radio-station) er originalens styrke dens økonomiske fortælling: hver scene driver plottet fremad, og der er ikke et eneste overflødigt øjeblik. Remaken derimod fylder de 114 minutter med udstrakte improvisationsscener og ekstra karakterer – et typisk Hollywood-fænomen, hvor “mere” forveksles med “bedre”.

CBC bemærkede desuden, at filmen ikke helt formår at balancere sin tone: Den vil både være en hjertevarm komedie om venskab og en skarp satire over sociale hierarkier, men ender med at være halv-hjertet i begge forsøg.

Slutsats: Sammenlignet med originalen fremstår Dinner for Schmucks som en fortyndet og forlænget version, der mister originalens fokus. Det er et klassisk eksempel på, hvordan en kulturelt specifik komedie bliver udvandet, når den oversættes til en anden kontekst – ikke fordi præmissen ikke kan oversættes, men fordi Hollywood ikke stoler nok på publikums evne til at forstå subtilitet.

Hvad filmen forsøger at sige – og hvorfor det fejler

Originalens kernebudskab er næsten ondsindet i sin præcision: Vi er alle idioter på hver vores måde, og den eneste forskel er, hvor gode vi er til at skjule det. Le Dîner de Cons udstiller dette med en kynisme, der er både morsom og ubehagelig. Remaken forsøger at blødgøre budskabet ved at give Tim en moralsk opvågnen, hvor han indser, at han har udnyttet Barry – og til sidst redder ham fra middagen. Det er en klassisk Hollywood-fortælling om forløsning, men den underminerer originalens pointe om, at vi alle er medskyldige.

The Baltimore Sun (en større amerikansk avis) skrev, at filmen aldrig helt finder sin tone – den vil være både absurd og hjertevarm, men ender med at blive for dum til at være skarp og for pæn til at være sjov. The A.V. Club (en toneangivende kulturpublikation) fulgte op med, at filmen er et eksempel på, hvordan en god præmis kan ødelægges af for mange kokke i køkkenet.

Paradokset: Dinner for Schmucks vil fordømme middagens ydmygelse af mennesker, men filmen selv ydmyger sine karakterer på samme måde. Den latterliggør Barry for at være anderledes, samtidig med at den forsøger at sige, at det er okay at være anderledes. Denne selvmodsigelse gør filmen ubehagelig på en måde, den aldrig selv forstår.

Hvad vi kan lære af remaken

Dinner for Schmucks er et lærebogseksempel på, hvad der sker, når en kulturelt specifik succesfilm skal genindspilles for et nyt publikum. Originalens humor er dybt forankret i fransk borgerlig satire og en bestemt form for selvironi, som ikke oversættes direkte til Hollywoods komedietradition.

De økonomiske tal fortæller dog en anden historie: Selv med dårlige anmeldelser tjente filmen penge nok til at indikere, at der er et marked for denne type humor. Spørgsmålet er, om en mere trofast tilpasning – der bevarede originalens stramme struktur og cyniske tone – ville have været en større kommerciel succes. Vi får aldrig svaret, men meget tyder på, at publikum blev snydt for en bedre film.

Er Dinner for Schmucks på Netflix?

Filmen har flere gange været at finde på Netflix i Danmark, men udbuddet skifter løbende. Alternativerne er leje eller køb hos tjenester som Apple TV og Google Play, hvor den dukker op med jævne mellemrum. Den originale Le Dîner de Cons er derimod ofte nemmere at finde på internationale streamingtjenester og i restaurerede udgaver.

Hvad skal man være opmærksom på: Hvis du er interesseret i, hvordan en genindspilning kan lykkes, så sammenlign Dinner for Schmucks med den britiske The Office, der formåede at oversætte en britisk humor til en amerikansk kontekst uden at miste originalens kant. Forskellen er, at The Office forstod, at humoren lå i karakterernes selvbedrag – ikke i at gøre dem dummere.