Eva Sprogøe – Hustru, mor og navnet på en berygtet ø

Mange kender hende som kvinden bag Ove Sprogøe – Danmarks folkekære skuespiller. Færre ved, at efternavnet Sprogøe også er navnet på en ø midt i Storebælt, hvor staten fra 1923 til 1961 drev et berygtet hjem for kvinder med tvangssterilisationer.

Ægteskabets varighed: 1945–2004 (59 år) · Antal børn: 3 · Sprogøs areal: 0,76 km² · Pigehjemmets driftsperiode: 1923–1961 · Tvangssteriliserede kvinder: ca. 400

Her er de vigtigste nøgletal på ét bræt – og læser man dem i sammenhæng, tegner der sig en dobbelt historie: én om en familie og én om en ø, hvis eneste fællestræk er navnet.

Hvad er Sprogø kendt for?

Spørgsmålet om Eva Sprogøe fører hurtigt til spørgsmålet om øen. Efternavnet er det samme, og i omtaler og søgninger glider de to historier let sammen. Øen ligger midt i Storebælt (VisitDenmark (Danmarks officielle turismeorganisation)) – og det, der gjorde øen berygtet, har intet med skuespillerfamilien at gøre.

Hvorfor er Sprogø berygtet?

• Sprogø er kendt for at have huset et hjem for kvinder, hvor der blev foretaget tvangssterilisationer.
• Anstalten var i drift fra 1923 til 1961.
• Anslået 400 kvinder blev tvangssteriliseret i perioden.

Anstalten blev oprettet i 1923 i en tid, hvor dansk socialpolitik i høj grad handlede om moralregulering, isolation og kontrol – og hvor tvangssterilisation blev brugt som et redskab over for kvinder, som myndighederne ønskede at isolere fra samfundet.

Hvad er forbindelsen til tvangssterilisation?

• Eva Sprogøe havde ingen dokumenteret forbindelse til anstalten på øen.
• Forbindelsen er udelukkende navnet: Eva Rasmussen blev til Eva Sprogøe, da hun giftede sig med Ove i 1945 (ALT for damerne (ugeblad)).

Det kan godt betale sig at holde de to spor adskilt. Øens historie hører til i danmarkshistorien; Evas historie hører til i en skuespillerfamilie på Amager. De to kapitler bør ikke læses som ét – selv om både søgemaskiner og overskrifter ofte blander dem sammen.

Implikationen er klar: For at forstå både Eva Sprogøe og øen Sprogø må man holde de to fortællinger adskilt. Ellers ender man med en fortælling, hvor ingen af delene kommer præcist frem.

Hvorfor lukkede pigehjemmet på Sprogø?

Anstalten på Sprogø eksisterede i 38 år. Den lukkede i 1961 – efter et gradvist skift i lovgivningen og i den offentlige holdning til tvangssterilisation.

Hvornår blev hjemmet lukket?

• Pigehjemmet på Sprogø var i drift fra 1923 til 1961.
• I samme periode, i 1945, blev Eva Rasmussen og Ove Sprogøe gift – uden nogen forbindelse til øen.

De to begivenheder har intet med hinanden at gøre. Men de løber parallelt i tid – og fordi navnet er det samme, bliver de let læst som én historie. Det er netop den slags sammenblanding, der gør det nødvendigt at holde kilderne adskilt. Lukningen skyldtes ændret lovgivning og offentlig debat.

I dag står anstalten som et af de mest indgribende eksempler på statens magt over udsatte kvinder i 1900-tallets Danmark. Derfor bliver historien ved med at vende tilbage – i forskning, undervisning og offentlig debat.

Lukningen kom ikke som et enkelt brud, men som resultatet af en ændret politisk kurs. Og den kursændring er grunden til, at Sprogø i dag huskes som et advarselstegn.

Mønsteret er tydeligt: Navnet Sprogøe binder familien sammen med øen, men kun i offentlighedens bevidsthed.

Er der nogen som bor på Sprogø?

I dag er svaret nej. Øen midt i Storebælt har ingen fastboende og er lukket for offentligheden.

Hvem bor på Sprogø i dag?

• Sprogø er i dag ubeboet (VisitDenmark (Danmarks officielle turismeorganisation)).
• Øen er udlagt som naturreservat.

Er øen ubeboet?

• Der bor ikke civile på øen i dag.
• Forskere og myndigheder kan få adgang med særlig tilladelse.

For familien Sprogøe var øen aldrig et hjem. Der er intet i de gennemgåede kilder, der forbinder Eva og Ove med øen – de var en amagerhistorie, ikke en øhistorie.

Det interessanteste er kløften mellem fakta og forveksling: Der er ingen dokumenteret forbindelse mellem Eva Sprogøe og øen – og alligevel er de to uadskillelige i mange omtaler.

Hvorfor må man ikke være på Sprogø?

Adgangen til Sprogø er reguleret, og offentligheden har som udgangspunkt ikke adgang. Det gælder hele øen.

Er der adgangsforbud?

• Adgang til Sprogø er forbudt for offentligheden.
• Forskere og myndigheder kan få adgang med særlig tilladelse.

Hvad siger reglerne?

• Sprogø er i dag ubeboet.
• Øen er udlagt som naturreservat.

Set udefra er det paradoksalt, at en ø med så tung en historie er helt utilgængelig. Men det betyder også, at kilderne bliver historiens vigtigste vidner – og derfor er det afgørende, at forskere og myndigheder bevarer adgangen.

Konsekvensen er, at øen først og fremmest lever i fortællingerne. Uden adgang til stedet bliver de dokumenterede kilder endnu vigtigere – for der er ingen nutid at besøge, kun en fortid, der skal fortælles præcist.

Har Ove Sprogøe børnebørn?

Det korte svar: Det vides ikke med sikkerhed. Kilderne bekræfter, at Ove og Eva fik tre sønner – men om sønnerne selv fik børn, fremgår ikke af de medier, der dækkede parret.

Hvem er Ove Sprogøes børn?

• Ove og Eva fik tre sønner: Henning, Jørgen og Sven.
• Henning Sprogøe er skuespiller – ligesom sin far.

Hvem er hans børnebørn?

• Antallet af børnebørn er ikke bekræftet i de tilgængelige kilder.
• Der findes ingen offentlig oversigt over Ove og Evas børnebørn i de gennemgåede medier.

Evas egen rolle i familien er bedre belyst end de næste generationer. Ifølge ALT for dameren tog hun sig af hjemmet og børnene, mens Ove arbejdede; hun terpede hans roller sammen med ham, fulgte hans prøver og optagelser fra en mørk krog i teatret eller filmstudiet, deltog sjældent i offentlige arrangementer – og parret boede først i Vanløse, siden på Amager (ALT for dameren). Ifølge AmagerNyt blev Ove født i Odense i 1919, og hans fulde navn lød Ove Wendelboe Sprogøe Petersen (AmagerNyt (lokalmedie)). En lokalhistorisk beretning placerer desuden parrets forelskelse i Remmerhus på Tømmerup Stationsvej i 1955 (AmagerNyt) – en oplysning, der dog er usikker, fordi brylluppet efter ALT for damerne allerede fandt sted i 1945.

Sidst i livet flyttede Eva og Ove sammen på et plejehjem. Eva døde i august 2004, og Ove døde 14. september samme år – mindre end en måned senere. Om Evas dødsårsag tier de offentlige kilder (ALT for damerne). Eftermælet efterlader et hul: Eva er til stede i alle beskrivelser af Oves liv, men forsvinder i de fleste overskrifter. Det gør hende ikke mindre vigtig – tværtimod.

Fangsten: Børnebørnene forbliver ukendte, men Evas private liv er bedre dokumenteret, end mange antager.

Tidslinje: Familien og øen

De vigtigste årstal i to parallelle historier – øens og familiens:

• 1923 – Pigehjemmet på Sprogø åbner (VisitDenmark).
• 1945 – Eva Rasmussen og Ove Sprogøe gifter sig (ALT for damerne).
• 1961 – Pigehjemmet på Sprogø lukker (VisitDenmark).
• August 2004 – Eva Sprogøe dør (ALT for damerne).
• 14. september 2004 – Ove Sprogøe dør, mindre end en måned efter Eva (ALT for damerne).

Det bemærkelsesværdige er kløften mellem de to spor: Anstalten fylder 38 år i danmarkshistorien, ægteskabet fylder 59 år i familiens historie – og i kilderne krydser de to spor aldrig hinanden.

Bekræftet eller usikkert: Hvad kilderne viser

Bekræftede fakta

• Eva og Ove Sprogøe blev gift i 1945 (ALT for damerne).
• Parret fik tre sønner: Henning, Jørgen og Sven (B.T.).
• Ove Sprogøe døde 14. september 2004 (ALT for damerne).

Hvad der er uklart

• Evas dødsårsag er ikke offentligt dokumenteret.
• Dødsdatoen 20. august 2004 optræder i én kilde, B.T., men er ikke bekræftet andetsteds (B.T.).
• Parrets forelskelse i 1955 bygger på en lokalhistorisk beretning med lav sikkerhed (AmagerNyt).
• Antallet af børnebørn er ikke bekræftet.

Mønsteret er klart: Jo tættere man kommer på Eva Sprogøe som privatperson, jo tyndere bliver kilderne – og jo vigtigere bliver det at skelne mellem det, der er dokumenteret, og det, der er gætværk.

Citater: Det, de sagde

Citaterne om Eva og Ove Sprogøe er få. Familien var privat, og Eva optrådte sjældent offentligt. Men de udsagn, der findes i kilderne, tegner billedet af en familie, der blev ramt hårdt i 2004.

Jeg savner min far.

Henning Sprogøe, skuespiller og søn af Eva og Ove Sprogøe, i interview med Billedbladet

Udsagnet fanger den særlige sorg, der ramte familien, da Eva og Ove døde med under en måneds mellemrum.

Eva foretrak at følge Oves prøver og optagelser fra en mørk krog i teatret eller filmstudiet.

ALT for damerens portræt af parret

Det er det nærmeste, kilderne kommer på et indblik i, hvordan Eva selv oplevede sin rolle: tæt på, men i baggrunden.

I Remmerhus på Tømmerup Stationsvej fandt forelskelsen sted.

Lokalhistorisk beretning i AmagerNyt

Den beretning er dog usikker, da den placerer forelskelsen i 1955 – flere år efter parrets dokumenterede bryllup i 1945.

Efterskrift

Der findes ingen kendte interviews med Eva Sprogøe, og de medier, der dækkede parret, beskrev hende først og fremmest gennem Oves arbejde. Det betyder, at hendes eftermæle i høj grad er skrevet af andre – af portrætterne i ALT for damerne, af B.T.s dækning af familiens tab og af de lokalhistoriske beretninger på Amager. For forskere, journalister og efterkommere, der arbejder med både familien og øen, er implikationen klar: Eva Sprogøes historie må skrives frem fra familiens kilder – eller også vil den private kvinde blive ved med at forsvinde bag den offentlige fortælling om Sprogø.

Relateret læsning

• Eva Sprogøe: Ove Sprogøes hustru og mor til tre sønner
• Eva Sprogøe: Ove Sprogøes kone gennem 59 år – livshistorie

Ofte stillede spørgsmål